Alle de gode intentioner. Dels om at få skrevet en masse lækre indlæg her og alt det andet: Sund kost, motion, orden på hjemmet og så videre.
Men! Det evigt tilbagevendende, store, fede MEN! Hvor starter jeg, hvad er vigtigst, hvorfor kan jeg ikke det hele på én gang?
Til en start har jeg i dag fået tændt computeren. Påsken er blevet brugt på at få sorteret i ting og sager herhjemme (Og her kom idéen til navnet på indlægget). Stærkt inspireret af The Home Edit, som lige har kørt en serie på Netflix, fik min mand og jeg hjulpet hinanden med at få sat skik på køkkenskabe og –skuffer. Der er en fryd at kigge bag lågerne nu. Der er luft mellem tingene og de er inddelt i kategorier, så det giver mening i forhold til at få arbejdsgangene til at glide i madlavningen, borddækningen og – ja du kender rumlen. Dog er damerne fra ”THE” vilde med at farveinddele i regnbuens farver. Dér er jeg ikke endnu, men spoiler: jeg har sat børnenes bøger i den orden på deres værelse. Deres værelse er et kapitel for sig, så den proces kommer der et særskilt indlæg om.
De største fordele ved at få orden på køkkenet, er helt klart at det sparer tid at finde en bøtte til en madrest. At jeg ikke skal hen i en anden afdeling af køkkenet for at finde et ildfast fad, når jeg står midt i lasagnen. Nu bor de ildfaste fade nemlig tættere på komfuret, end de gjorde tidligere. Jeg bager ikke så meget, som jeg gerne ville, men det er nok meget godt, for jeg er lidt for glad for kager. I hvert fald optog diverse bageudstyr en hel af de gode, dybe køkkenskuffer. Nu er det flyttet i en stor opbevaringsboks, som er sat ud i vores vaskerum. Der er mærkat på, så den er synlig og den er let tilgængelig til når bagelysten kommer over mig.
Efter køkkenudrensning, gik jeg ombord i klædeskabet. Det skulle også vise sig at være en dag godt givet ud. Jeg fik sorteret alt fra, som jeg ikke bryder mig om og ikke får brugt. Dernæst fik jeg kigget på størrelser. Der er jo ingen grund til at spilde skabsplads på tøj, der ikke passer, ligesom jeg bliver lidt ærgerlig over at åbne skabet og kigge længselsfuldt efter den kjole, der sad godt for X år siden. Jeg var dog ikke klar til at give slip på ALT tøjet, der den seneste tid er krympet (eller som jeg er vokset ud af), så det jeg allerbedst kan lide og gerne vil have på igen, er lagt i pæn orden i kasser med størrelse på, Det blev til en kasse i str. L og en i M. De står nu et sted i huset, hvor de ikke er i vejen og ikke bliver glemt helt. Så har jeg lige lidt tid til at arbejde med min facon, så jeg forhåbenligt snart kan få de dejlige stykker tøj på igen. Indtil videre er der nu kun tøj i skabet, som jeg bruger og føler mig godt tilpas i. Og så skulle det gerne være lidt lettere at komme ud af starthullerne om morgenen. Det tøj, som ikke længere er noget for mig størrelsesmæssigt eller stilmæssigt, er gjort klar til at blive indleveret i H&M, hvor man får en voucher på 15% for at indlevere en pose af sit aflagte tøj. Så sparer man lidt på den billigste vare af sit næste indkøb. Det er ret smart, når man har børn i voksealderen.
Det leder mig så hen til børnenes klædeskabe. Pyha. Pigebarnet på snart 7 år har lige fået ryddet ud i sit. Hun er temmelig kræsen, når det kommer til tekstiler og mønstre, så alt det, hun ikke kunne lide at have på, er givet videre til en mor-kollega, som har en pige i et par numre mindre. Det er skønt at se tøjet i brug hos nogle andre. Nu står jeg så med et meget tomt pigeskab. Heldigvis havde jeg så en pose tøj, jeg kunne bytte til en rabatkupon, så det mest nødvendige kunne fyldes op fra H&M. Og endnu bedre: Hun har snart fødselsdag, så der er skrevet bestemte tøjstykker på ønskesedlerne, så vi kan holde os til de farver og tekstiler, hun kan lide og mangler.
Sønnike på 4 år er ved at tage et ryk, så han har noget som 4 par bukser tilbage. Heldigvis har han ikke så mange uheld længere, så det går indtil vi får lavet en shoppedag. Arvetøj er ikke så nemt i den størrelse. De kære drengebørn har det med at få slidt hul på knæene i den alder. Dét giver så muligheden for at få lavet nogle bukser om til shorts, nu vi går den varme tid i møde. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke kan tørres op – eller rettere er godt for noget andet.
Udover ”THE”, har jeg været optaget af minimalisme og andre ”hav det godt med mindre” – tilgange til livet og hjemmet, men jeg bliver nok aldrig superminimalist, for jeg er også lidt samlertypen. Jeg finder mig tit følelsesmæssigt tilknyttet til ting. Min mand har det på samme måde, så vi joker lidt med det herhjemme og arbejder på, ikke at få samlet for meget til bunke. Hans tilgang er dog mere ”det kan man måske få brug for engang, og det spiser jo ikke brød når det ligger der på hylden”. Det kan være en udfordring, når vi dels har et stort hus og dels har mange kvadratmeter under tag i længerne udenom. Det er lykken og ulykken ved at bo på en lille gård. Vi kan dog begge godt lide at ting har deres egen plads. Jeg arbejder med at huske at få fulgt ting hjem på deres plads indimellem, men det bliver hele tiden bedre, og i takt med at jeg får brudt tilknytningen til flere og flere ting, bliver det da også lettere at få orden på de færre ting, der nu er. Det næste store projekt bliver at få orden på børneværelset. Det bliver en spændende proces, da jeg som sagt har lidt svært ved at skille mig af med ting, der har sentimental værdi (læs alle de dejlige legesager, børnene har hygget sig så meget med).
Men for nu er jeg godt tilfreds med det, der er nået herhjemme. Det giver mere energi og en lettere følelse i krop og sind.
Tak fordi du læste med og spørg endelig ind til dette indlæg eller andre emner, hvis der er emner du vil høre mere om.
Kærligst Pia.